Til orientering.
Som I jo nok ved, er det den overordnede grundejerforening, som står for vedligehold af vores plantebælter.
Det er en lang (og dyr) proces, men nu begynder der så småt at ske noget.
Fra den 24. november (og ugen ud) vil alle plantebælter i den overordnede forening - og altså også omkring Pileurtvej/Salvievej - få fjernet den inderste brynrække - altså den række buske, der står inderst mod hækkene.
Dette vil nok primært være til glæde for de huse der ligger ud til lys skoven/plantebæltet.
Men det er så også jer, der primært vil blive generet af arbejdet.
Fjernelsen sker ved, at en maskine knuser buskene til flis og efterfølgende fræser det ned. Hvis der er grene fra 2 brynrække, der rækker ind i jeres hæk, vil de blive skåret af og lavet til flis.
I denne omgang får vi ikke udtyndet i de højere dele - dette kommer på et senere tidspunkt.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen