Til stede var: Bo Hatting, Hans-Peter Thomsen, Jacob Seeberg, Casper Thygesen, Finn Nielsen,
Flemming Bendtsen.
Fraværende: Maria Jensen.
Som ny formand bød Bo velkommen til det første bestyrelsesmøde og håbede på, at vi ville få et
godt samarbejde til gavn for grundejerforeningen.
Bo efterlyste dokumenter over, hvad der tidligere var skrevet og sket i bestyrelsen. Jacob svarede, at
den tidligere formand, Thomas Winther, havde lovet at aflevere disse til ham, men dette var ikke
sket endnu og han ville rykke for dem.
Gennemgang af sidste møde.
Bo savnede referat fra bestyrelsesmødet i januar. Jacob beklagede, at der ikke var noget. Casper
ville sørge for, at referatet fra generalforsamlingen i april, ville blive lagt ud på vores hjemmeside,
samt delt ud til medlemmerne, da vi ikke er sikre på, at alle har adgang til hjemmesiden.
Grundejerforeningens økonomi.
Casper gennemgik regnskabet. Der var stadig restance på et fraflyttet medlem samt på et medlem,
der ikke havde betalt rykkergebyr. Bo ville tage kontakt til disse, så vi kunne få det ud af verden så
vi ikke skal bruge mere tid på dette.
Bo afleverede skødet på grundejerforeningen til Casper og bad ham leje en bankboks, hvor det så
skulle opbevares.
Bestyrelsens sammensætning.
Vi mener at 5 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter er nok, da suppleanterne vil blive inviteret med til
alle bestyrelsesmøderne og inddraget i arbejdet.
Hans-Peter spurgte, om suppleanterne også havde lov til at sige noget på bestyrelsesmøderne eller de bare
skulle sidde og lytte. Hertil svarede Bo, at det var meningen at de skulle gå ind i bestyrelsesarbejdet på lige
fod med den øvrige bestyrelse.
Bestyrelsens arbejde og udvalg.
Formand: Bo Hatting
Næstformand: Jacob Seeberg
Kasserer: Casper Thygesen
Hjemmeside: Casper Thygesen
Grønt udvalg: Flemming Bendtsen (ansvarlig) Bo Hatting, Jacob Seeberg, Finn Nielsen.
Vedtægter: Finn Nielsen (ansvarlig) Jacob Seeberg, Hans-Peter Thomsen.
Plan for 2009 – 2010.
Bo sagde, at vores største opgave p.t. var at få vores område til at se ordentligt ud, som vi var lovet på den
stiftende generalforsamling af flere medarbejdere fra Lind & Risør. Bo havde allerede prøvet at få kontakt
med Svend Åge Marboe fra Lind & Risør og med Høje Taastrup Kommune, men det var et arbejde op ad
bakke.
Flemming fik til opgave at sætte turbo på dette, så vi kunne komme i gang med at få ordnet vores område.
Rapport fra Landskabsarkitekt Kim Tang.
Ovennævnte rapport ligger på grundejerforeningens hjemmeside, Flemming vil med rapporten fra Kim Tang
og med referatet fra den stiftende generalforsamling prøve at få Lind & Risør til at forstå, at nu vil vi ikke
finde os i flere undskyldninger.
I referatet fra den stiftende generalforsamling, skrevet af Lind & Risørs advokat, står der bl.a. om
regnvandsbassinet ud mod Frøgårds Alle:
’Regnvandsbassin omgives af et skovbælte. Lind & Risør A/S har i de første 2 år vedligeholdelsespligten af
dette, hvorefter grundejerforeningen forestår og betaler denne.’
Endnu er der ikke sket noget med det regnvandsbassin, det ligner stadig en losseplads.
Vi vil også holde Høje Taastrup Kommune op på deres egen lokalplan da de heller ikke overholder deres
forpligtelser. Bl.a. er der aldrig gjort noget ved de 2 meter der ligger mellem plantebæltet og cykelstien ud
mod Frøgårds Alle.
Advokat til grundejerforeningen.
Bo spurgte, om det var en idé at tilknytte en advokat til grundejerforeningen. Hertil svarede Jacob, at da vi
var medlem af Parcelhusejernes Landsforening kunne vi få juridisk bistand derfra.
Eventuelt.
Der var på generalforsamlingen spørgsmål om parkeringspladser på Salvievej, og der blev lovet, at vi ville
undersøge det. I lokalplanen står der at der skal være 1,25 P-plads på hver matr. Og på Lind & Risørs
tegninger er der 25 pladser på de to veje.
De 25 pladser er ikke lavet som på tegningerne, men til gengæld er der lavet 38 P-pladser med græsarmering.
Ved en gennemgang er der på Salvievej,
11 huse der har plads til 2 biler i indkørslen
6 huse der har plads til 3 biler i indkørslen
2 huse der har plads til 4 biler i indkørslen
På Pileurtvej er der,
14 huse der har plads til 2 biler i indkørslen
3 huse der har plads til 1 bil i indkørslen
5 huse der har plads til 3 biler i indkørslen
Derudover er der også plads til biler på de 3 store asfalterede pladser, så vi mener ikke, at der er behov for
flere P-pladser.
Iflg. lokalplanen og skiltning er der en hastighedsgrænse på 15 km. på Pileurtvej og Salvievej. Hastigheden
er blevet bragt frem på hver generalforsamling, og bestyrelsens mening er også at der bliver kørt alt for
stærkt, så vi appellerer til at overholde de 15 km. (tænk på de små børn).
Selv om plantebælterne og vandhullet ikke ser for godt ud, bliver de ikke kønnere af, at der bliver læsset
haveaffald ud i dem, så derfor vil vi opfordre til, at man kører det over på genbrugspladsen 1 km. herfra. Det
er tilladt at have haveaffald i papirsække og klare plasticsække. Hvis man har det i sorte plasticsække, bliver
man afvist. Hvis det bliver sat ud til afhentning, må det kun være i papirsække eller bundtet, men så store
grene har vi ikke endnu.
Fremover vil datoen for en sommerfest blive oplyst på generalforsamlingen. Festudvalget har bedt om at få
lov til at købe en stor grill. Dette sagde vi ja til men spurgte samtidig hvor den skulle opbevares.
De næste bestyrelsesmøder er:
Torsdag den 11. juni
Tirsdag den 14. juli
Tirsdag den 8. september
Tirsdag den 10. november
Bestyrelsen
Ref: Flemming